Sommerlejr Bromme 2016

Nyheder

Home > Sommerlejr Bromme 2016

Sommerlejr Bromme 2016

1. dag på sommerlejren

Så blev det dagen, hvor vi tog afsted på sommerlejr. 39 store og små spejdere fra 2 grupper. Det er skønt at være mange. Vi så det først, da vi stod ved flagstangen, hejste flaget og sang. Det giver nu en god stemning, når vi er mange, der synger sammen.

Og vi mærkede det. Dels da vi var mange om sætte telte op, bygge spisebordet – og ja, også i køen til slikboden.

Sjovt var det at spille stratego. 4 hold blandede dyr og insekter i kamp mod hinanden. Og så indtraf katastrofen! Ja, ganske vist kun som et kort, der var en del af spillet, men alligevel.stratego

Og så blev spisebordet færdigt, og det blev spisetid. Og der var (lige) mad nok. Alle havde fået opbygget en stor sund appetit!

Vi rundede dagen af med lejrbål og sang. Vi ser frem til en stor dag i morgen – med nissehue, træ og det hele!

mad første dag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. postkort fra sommerlejren

Glædelig jul i juli!

I dag har vi fejret jul efter alle kunstens regler. Vi har lavet julepynt til træet, lavet og spist risengrød, kogt rødkål og rullet havregrynskugler. Vi har lavet lys – en aktivitet, der var rigtig stor søgning til. Medisteren blev stoppet og stegt på rafte.julefest

Alt i alt har vi haft en super dag. Festen toppede med spisning med kniv og gaffel i salen – flæskesteg, kogte kartofler, brunede kartofler, rødkål og sodavand.

Dans om juletræerjulemanden på besøg

 

 

 

 

 

 

Efterfølgende sang og dans omkring juletræet. Som toppen af kransekagen fik vi besøg af julemanden, der delte gaver ud.

Tidligt i seng efter en god lang og dejlig dag.

 

 

 

 

 

3. postkort fra sommerlejren

Så startede OL. Og ja, vi ved godt, at det først er til august, at de starter i Rio, men da kan vi jo ligesom ikke vente på. Så i dag startede OL – Bromme OL.IMG_3166

Vi lage ud med forberedelserne – alle hold skulle præsentere sin “nation” med et flag, et råb, og en nationalsang. Der skulle skabes baner og diverse remedier.

Efter frokost startede løjerne. Nationers marcherede ind, og den olympiske ild blev tændt.

pia theposekast

 

 

Theposekast, gummistøvlekast, kast med hestesko var også nogle af disciplinerne på dagen. Nogle gik mere op i det end andre (!) men alle havde det sjovt.olsamling

Dagen sluttede med uddeling af medaljer til alle deltagere – undtaget dem, der på grund af indtag af for store mængder af koffein, blev taget i dopingkontrollen. (Det er ikke nemt at være leder!)

4. postkort fra sommerlejren

I dag har vi været nybyggere i det vilde vesten. Det er ikke nemt at skulle arbejde for at tjene til dagen og vejen. Et live spil, der måske bedst kan sammenlignes med HayDay og lignende onlinespil – så gled forståelsen i hvert fald lettere for børnene.nybygger 1

Der blev gravet i minen – dog først efter at have erhvervet sig en tilladelse! Pengene blev brugt til at købe materiale til at bygge sit bosted for. Ind i mellem blev det hele forstyrret af nævenyttige regelhåndhævere og skatteopkrævere, men udfordringerne blev klaret i stiv arm og hovedet højt.

 

 

Det var også dagen, hvor ulve og bævere drog hjem fra lejren. Trætte – men glade og med gode oplevelser i bagagen. Troppen bliver på lejren nogle dage endnu – mon ikke de får glæde af noget rigtigt godt vejr?Nybygger2

Tak til jer alle for en super god lejr.

Vi ses til august!