Støt KFUM-spejderne på Frederiksberg, hver gang du tanker

Praktisk info om trop/senior-spejderne

Nyheder

Home > Praktisk info om trop/senior-spejderne

Praktisk info om trop/senior-spejderne

Troppen er for børn fra 6. klasse og op til 17 år. Mødetid er mandag kl. 16:30 – 18:30

I troppen arbejder vi med forskellige spejderfærdigheder, både de klassiske og de nye. Vi lærer bl.a. om kort og kompas, pionering og bål men også om GPS og radio samt bruger smartphones i vores spejderarbejde.

Udover disse ting, forsøger vi at lave et aktuelt program, f.eks. ved at arbejde med teltopsætning, bålmad, lejrliv o.lign. i perioden op til sommerlejre.

Vi er som udgangspunkt altid udendørs, så husk at have tøj på/med, som passer til vejret og som kan tåle at blive beskidt. Husk også i sommerhalvåret, at kigge spejderne efter for flåter, da vi på spejdergrunden og når vi arbejder i skoven, er ekstra eksponeret for dem.